Snyd Med Lønforsikringer?
Tuesday, November 10, 2009 at 08:27AM Forsikringsfirma snyder danskere
Hobevis af danskere tegner en såkaldt lønforsikring, som skal sikre dem fra at gå fra hus og hjem, hvis de bliver fyret.
Forsikringen kan købes som et supplement til a-kassen og udbetales månedligt oven i dagpengene, hvis man ufrivilligt mister sit arbejde. Men ikke alle firmaer, som udbyder lønforsikringerne, har rent mel i posen.
Får dagligt klager
Firmaet Genworth Financials tilbyder de lovende lønforsikringer og står for cirka halvdelen af de 75.000 lønforsikringer, som indtil videre er blevet tegnet i Danmark. Desværre viser det sig, at klagerne over firmaet ingen ende vil tage. Firmaet holder nemlig ikke, hvad det lover.
Flere forsikringskøbere klager blandt andet over en dårlig sagsbehandling hos firmaet, og at de aldrig har modtaget penge fra firmaet, efter de er blevet fyret.
Kurt Sørensen, der er chef for kunderelationer i Kristelig Fagbevægelse, siger at afdelingen dagligt har en til fire klager over sagsbehandlingen ved Genworth.
CV |
Post a Comment |
Genworth Financials,
lønforsikringer in
Denmark 
Reader Comments